Der er flere ting, du skal tage stilling til, når du skal investere i et display. Har du eksempelvis overvejet, hvordan din løsning påvirker miljøet, skal opbevares eller transporteres? Et display du kan pakke fladt, fylder minimalt, og det har flere fordele, som vi vil fremhæve i denne artikel.
Et display kan produceres i mange former og af mange forskellige materialer, og det kan være svært at holde overblikket over de mange muligheder og fordele hos de enkelte materialer.
I denne artikel ser vi derfor nærmere på 3 fladtpakningsfordele ved letvægtsmaterialerne GLS® og Swedboard® Fibre.
1) Spar penge på transport
Når du vælger en displayløsning, der kan leveres fladt, er der mange transportkroner at spare. Det betyder nemlig, at dit display fylder op til 90 procent mindre end et display, der samles på fabrikken og leveres oprejst. Helt konkret bliver de enkelte displays pakket i skræddersyet kartonemballage, og det giver dig mulighed for at stable de enkelte displays, så der kan transporteres mange på én gang.
Vi oplever, at det for nogle konsulenter eller sælgere giver stor fleksibilitet, at displayløsningerne fylder så lidt, som de gør. Det betyder, at de selv kan transportere displays i egen bil fra lageret og ud til butikken, og det gør, at de ikke skal være afhængige af en leverance fra en fragtmand.
Lad os tage et eksempel:
Et display – inklusiv et bundpodie – på 175 cm. i højden og 60 cm. i bredden med 2 gavle og 8 hylder vil færdigpakket i hård kartonemballage fylde cirka 13 cm. i højden, 162 cm. i længden og 62 cm. i bredden. Det fylder altså så lidt, at der kan ligge 5-6 displays stablet oven på hinanden i bagagerummet i en ganske almindelig VW Passat.
Buttom line: Fladtpakning sparer transportplads, og det giver fleksibilitet og sparer transportkroner.
2) Du får en let løsning til gavn for miljøet
Fordelen ved den fladtpakkede løsning kan ikke bare mærkes økonomisk, men den vil også afspejle sig i dit miljøaftryk. Du udleder nemlig mindre CO2, når du fragter dine displays fladtpakket – simpelthen fordi de fylder mindre, og du dermed kan fragte flere på ét læs. Enkelt.
Ved netop materialerne GLS® og Swedboard®Fibre gør miljøbesparelsen sig dog også gældende i forhold til materialets konstruktion. Råmaterialeforbruget er nemlig reduceret med op til 70 procent sammenlignet med typiske løsninger af MDF- eller spånplader, hvilket også gør løsningerne meget lette.
Displaysløsningen er altså både let for transportbilerne, og let i forhold til råvareforbruget, da der går mindre råmateriale til hvert display sammenlignet med MDF- eller spånplader. Alt i alt har det en positive effekt på CO2-aftrykket i hele produktions- og forsyningskæden.
3) Displayløsningen kan nemt opbevares til senere brug
I perioder hvor et display ikke skal anvendes i butikken, er det en stor fordel – og enhver lagermands drøm – at displayet kan opbevares fladt.
Det betyder helt konkret, at du optimerer din lagerplads og reducerer dine lageromkostninger. Displayløsninger af GLS® og Swedboard® Fibre er desuden nemme at pakke ned og sætte op igen, da dette kan klares med blot en unbrako-nøgle, og du sparer derfor at have løse skruer eller beslag liggende.
For at opsummere vil butikspersonalet altså stå med et display, der er nemt at samle, nemt at flytte rundt i butikken, nemt at skille ad igen, nemt at lagre og som fylder minimalt, når det er skilt ad.
Har du spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig?
Vi håber, at du er blevet klogere på, hvordan et let display med fleksible fladtpakningsevner både er til gavn for din virksomheds økonomi, for butikspersonalet og for miljøet.
Hos MercoLink anbefaler vi en løsning af letvægtsmaterialerne GLS® og Sweadboard® Fibre, der netop begge har de fladtpakkelige evner. Du kan læse mere om materialerne her.
Har du spørgsmål til, hvordan vi kan hjælpe dig med at fremhæve dine produkter, er du velkommen til at tage fat i os.
Du kan kontakte os på +45 30 26 86 80 eller lh@mercolink.dk.