Case

Grundfos og Danfoss

Grundfos og Danfoss fik unik udstilling i Brødrene Dahl-butik

I 2018 fik Grundfos og Danfoss muligheden for at etablere en fælles udstilling på 20 m2 i Brødrene Dahls nyrenoverede butik i Skejby. Løsningen blev skræddersyet ned til den mindste detalje og bestod blandt andet af fire store ben, gulv, digitale skærme, folier, podier, og LED-lys. Læs om – og se – den unikke løsning herunder.
 

De to danske produktionsvirksomheder, Grundfos og Danfoss, havde brug for en stor udstillingsløsning, der kunne fremvise et udvalg af deres forskellige produkter i Brødrene Dahl-butikken i Skejby. Det var her MercoLink kom ind i billedet, da vi i forvejen var leverandør til Grundfos på flere bord- og gulvdisplays.

En skræddersyet løsning

Grundfos og Danfoss havde nogle helt klare ønsker til den store udstilling på 20 m2. Først og fremmest var det vigtigt, at udstillingen blev åben og imødekommende, så de professionelle håndværkere, som handler i butikken, hurtigt kunne orientere sig og se produkterne. Derudover var det vigtigt, at kommunikation og budskaber var synlige og nemme at aflæse.

Med dette for øje blev første skridt i processen at klarlægge udtrykket på udstillingen, og hvilke produkter som Grundfos og Danfoss ønskede at udstille.

Udstillingen blev i første omgang tegnet op, og pladsen blev fordelt ligeligt mellem begge selskaber.

Den ene halvdel blev altså Grundfos-blå og den anden halvdel Danfoss-rød. Den flade konstruktion af de fire ben gjorde udstillingen let og åben, og samtidig blev bredden på benene dimensioneret, så de kunne bære den tunge vægt af Danfoss’ store ventilationsanlæg. På den måde undgik vi, at anlæggene skulle stå på gulvet, og det lette udtryk i udstillingen blev dermed bevaret.

Plads til produkter og digital information

Danfoss ønskede at præsentere mange af produkterne på de lodrette ben i udstillingen – både på indvendige og udvendige sider. Efter vi modtog formater på produkterne og de ønskede placeringer, 3D-tegnede vi hele udstillingen, og tekster og symboler blev placeret. Danfoss fik også monteret digitale skærme på indersiden af et af benene.

Grundfos valgte at anvende digitale skærme på både ydersider og indersider samt rammer med udskiftelige tekstilbannere, så budskaber løbende kunne tilpasses efter behov.

Grundfos fik også produceret beige-printede podier med informationsskilte i eloxeret aluminium. På podierne blev der placeret og monteret forskellige typer af produkter, og vi klargjorde podierne til, at der kunne tilføres strøm. Der blev desuden monteret forskellige folier på Grundfos’ gulv-område.

Udstillingen har vi rejst på et MDF-gulv med grå linoleum og med kørelister i galvaniseret stål. Der er skåret riller i MDF-plader til kabelføringer. Belysning på standen er LED-lamper med fleksible indstillingsmuligheder, som er monteret på frisekanter.

Udstillingen har stået i butikken siden efteråret 2018 og er taget ned i december 2021 på grund af strategi-ændringer hos begge selskaber.

Fakta 

  • Antal: 1 stk
  • Materiale: GLS®
  • Type: Udstilling

Kontakt os

Har du spørgsmål?

Udfyld formularen og vi svarer dig inden for en arbejdsdag.