Case

Arla Foods

Arla Foods får stor rejseudstilling i letvægtsmateriale til store danske varehuse

Arla Foods ønskede en stor, unik rejseudstilling produceret i GLS®-materiale, som skulle rejse rundt i Bilka-varehusene, og i december 2016 gik vi derfor i gang med det store projekt.

Resultatet blev rejseudstillingen Mælkevejen, som efter mange gode år i Bilka nu står hos INCO i Aarhus, hvor den har stået siden august 2022.

Udstillingens mange elementer

Arla Foods havde tre fokusområder for udstillingen: Gården, mejeriet og mælkebaren.

Udstillingen består af huse, en portal og diske, der alle er produceret i det miljøvenlige GLS®-koncept. Husene er 3,5 meter høje og 4 meter brede, portalen er 3 meter høj og hver sektion er 3 meter bred.

Portalen er monteret med vinduesrammer i egetræ. Diskene, der findes i forskellige højder og bredder, er tilpasset højden og bredden på pallerne med produkter, som står sammen med dem.

Der er lagt forskellige gulve i husene – mejeriet med grå overflade og gården og mælkebaren med træoverflade. Der er monteret kørelister, så det er nemt at komme op og rundt med indkøbsvogne på udstillingen.

Træer og borde er produceret i det miljøvenlige Re-board-materiale og LED-lyskasser med tekstil-banner er monteret på forsiderne af gården. Der er LED-lys på indvendige sider på begge huse for at få fokus på produkterne.

For at opnå stor fleksibilitet kunne gulvene udvides fra tre til fem meter i dybden i tilfælde af, at der blev behov for yderligere kølediske eller paller med produkter i udstillingen. 

Elementerne blev fladt-pakket og leveret i 11 store transportkasser på hjul, så de var nemme at køre rundt med. For at imødekomme at transportkasserne kom til at stå i regn inden de blev kørt ind i varehuset, producerede vi hvide regnfrakker med påtrykt logo.

Processen - sådan blev udstillingen realiseret

Fra Arla Foods side var det vigtigt, at vores oplæg skulle være realiserbart fra start og ikke efterfølgende have behov for ændringer – hverken i størrelse eller i konstruktion. Det kunne vi uden problemer sige ja til, da vi er vant til at arbejde med denne type af projekter.

Udstillingen skulle være fleksibel i opsætning, så den nemt kunne placeres på de tildelte områder, som ville variere fra varehus til varehus. Så i stedet for én stor udstilling blev vi enige om at dele den op i flere moduler, så de kunne anvendes uafhængigt af hinanden.

Vi fik talt behovet for elementer igennem samt afklaret, hvilke budskaber der skulle være plads til. Vi udviklede idéoplæg, designretning og visuelle udtryk, og lidt efter lidt tog det hele form. Alle elementer blev tegnet op i 3D med de rette mål.

Oplægget blev godkendt, og vi kunne forsætte med illustrationer og grafikker, som vi har skabte fra bunden af til alle elementerne. Det har været meget vigtigt i processen at sikre en sammenhæng i forståelse fra designer til grafiker og til produktion, så klargøringen til tryk af de mere end 150 filer blev fordelt korrekt på de mange elementer med for- og bagsider.

Fordele ved GLS®

Hele udstillingen er produceret i det lette GLS®-materiale. Den exceptionelle høje styrke i forhold til sin vægt – som er 50% mindre end MDF-plader – sikrer nem og hurtig opsætning og nedtagning. Det samme gør det smarte låsesystem, hvor du blot skal bruge en unbrakonøgle til at samle modulerne med.

Sammenlagt reducerer det omkostningerne betydeligt i forhold til andre udstillingsløsninger.

Opsætning af udstilling

Arla Foods spurgte, om vi have lyst til at stå for koordinering, opsætning og nedtagning i varehusene inklusive placering af Arla Foods egne kølere, og det takkede vi ja til.

Når Arla Foods havde aftalt dato med varehuset, besøgte vi den områdeansvarlige og aftalte, hvor udstillingen skulle stå, og vi opmålte den anviste plads.

Vi kunne derefter planlægge placeringen af elementerne og bestille de mange transportkasser, som stod på lager hos en af Arla Foods leverandører.

Opsætningen foregik fra midnat til tidlig morgen, når der ikke var kunder i varehuset, og Arla Foods konsulenter kom efterfølgende for at fylde op og gøre udstillingen klar til kundebesøg.

Et meget spændende projekt som vi takker Arla Foods mange gange for at måtte være med til at løse.

Fakta 

  • Antal: 1 rejseudstilling
  • Materiale: GLS®
  • Type: Udstilling
  • Placering: Bilka (2017-2022) & INCO (2022-)

Kontakt os

Har du spørgsmål?

Udfyld formularen og vi svarer dig inden for en arbejdsdag.